LØSNINGER

Kampagner

Medie- og budskabstræning

Krisehåndtering

Kampagner

Kommunikation, der når jeres mål.

Positiv forandring. Genopretning af det tabte. Eller nye kunder i butikken. Før eller siden skal omverdenen have besked om jeres ideer og initiativer. Vi forstår jeres mål og har prøvet det før. Mange gange.

Vi hjælper jer med klare planer og gode historier ud fra jeres formål. Vi former jeres budskaber med en klar kernefortælling. Med et skarpt blik for, at det i sidste ende er modtageren, jeres kunde, der er helten i historien.

Vi tilrettelægger workshops, hvor ideerne bliver til kreative koncepter, der rammer modtagerne. Vi sørger for omtaler, der inspirerer til handling og giver værdi. På alle platforme.

I får rådgivere med indgående kendskab til, hvad der virker i medierne fra vores mange år som journalister, studieværter, nyhedsredaktør, med mere. Og vi sætter en ære i at skabe resultater for jer. 

Det har vi vundet flere priser for. Se mere her.

MEDIE- OG BUDSKABSTRÆNING​

TROVÆRDIGHED OG GENNEMSLAGSKRAFT.

Det er nøgleord, når du skal brænde igennem i din kommunikation. Budskaberne skal afleveres så modtagerne forstår dem. Bliver engagerede. Ændrer adfærd. Og får en positiv opfattelse af dig og din organisation.

Du bliver trænet af særdeles erfarne journalister og coaches. Og du får glæde af vores enkle og effektive værktøj, RolleDiamanten©. En retorisk roadmap, der altid vil holde dig på rette spor gennem interviews og præsentationer, så dine pointer brænder sig fast. Og så er det jo som oftest ret sjovt at træne og blive bedre.

Vi bruger altid video til træningen, så du kan se dig selv og konstant forbedre din performance.

Du kan læse udtalelser fra vores mange kunder og kursusdeltagere her.

KRISEHÅNDTERING​

FRA SKURK TIL HELT.

Selv de slemme sager kan vendes til det bedre. Og selvom I ikke kan blive en helt i alles øjne, kan I opbygge overraskende meget respekt ved at håndtere sagen ordentligt. Det kræver målrettede budskaber, god medieoptræden og de rette værktøjer. Det får I hos os.

Vi er særdeles erfarne i at hjælpe virksomheder og organisationer med at finde en vej gennem mediestormen, så I rammer modtagerne med troværdige budskaber, der skaber et mere positivt omdømme.

Allerbedst er det selvfølgelig at forhindre brandene i at bryde ud. Sammen laver vi en tryktest af jeres kritiske sager, inden de når medierne, også de sociale. Vi identificerer de mulige issues, ud fra den dybdegående viden, vi har om offentlighedens og mediernes dagsordener, og afbøder de problematiske historier med god kommunikation på det rette tidspunkt.

Det siger kunder og kursusdeltagere om medie- og budskabstræning hos Staerbo Communication

Staerbo Communication’s værktøj er virkelig unikt. Det er nemt at huske og derfor nemt at bruge. Det er som en schweizerkniv – man kan anvende det overfor medierne både i det kritiske interview, og når det handler om at fortælle en god historie, og man kan bruge det i den øvrige kommunikation i virksomheden. Det er også et superskarpt værktøj, når man skal sætte ord på brandet, og det gør det ekstra værdifuldt.

Jonas Schrøder
Communications & CSR Director, JYSK
(nu kommunikationschef, REMA 1000)

Træningen hos Staerbo Communication har givet mig konkrete og effektive værktøjer, som er umiddelbart anvendelige. Kunden er i fokus og træningen tager udgangspunkt i den enkelte deltager og dennes forudsætninger og behov. Den skriftlige feedback er meget nyttig og god at genbesøge.

05-2_Marianne-Simonsen-200x200
Marianne Simonsen
Vicedirektør
Finansiel Stabilitet

Vi har igennem flere år brugt Lars Stærbo til at medietræne medlemsvirksomheder og talspersoner. De får en unik forståelse for journalisternes arbejdsmetoder og lærer at manøvrere sikkert gennem interviews. Talspersonerne bliver klædt godt på. Både når det handler om budskaber og deres personlige performance.

Lars William Wesch
Branchedirektør
ATL – Transportens Arbejdsgivere, DI

Jeg har haft stor glæde af Lars Stærbos tilgang til medietræning. Under forløbet blev teori og praksis kombineret og afviklet meget afvekslende, og jeg fik konstruktiv kritik, med det samme, efter hvert fiktive tv-interview. Da dagen var slut, var jeg helt drænet efter de mange optagelser og den lærerige kritik, men rig på nye fremgangsmåder og medietaktikker, som jeg har brugt sidenhen.

Anne Kathrine Steenbjerge
CEO, Anders Nielsen & Co A/S
Viceformand, DI

Jeg havde en yderst udbytterig dag, hvor teori og praksis blev kombineret rigtig fint, med flere øvelser foran kameraet suppleret med god, konstruktiv feedback. Hele forløbet var opbygget, så det tog afsæt i min verden – så de kompetencer, jeg fik på kurset, har jeg kunnet bruge fra Dag 1. Alt i alt har forløbet lært mig meget i forhold til både den mundtlige og kropslige kommunikation, og jeg kan derfor kun på det varmeste anbefale Lars til medietræning.

Helle B. Rosenberg
Direktør
Turistsamarbejdet Kystlandet

Det var en stor fornøjelse at bruge Staerbo Communication til medietræning i vores organisation. Lige fra første møde til selve kurset blev vi mødt af professionalisme og engagement. Medietræningskurset var en stor succes for vores formand, direktør og sportschef, som deltog. Det var en sand fornøjelse at se den udvikling, de gennemgik, og det var tydeligt, at de også selv oplevede, at de forbedrede sig væsentligt i løbet af dagen. Styrken ved Staerbo Communications medietræning er, at det er meget håndgribeligt med deres øvelser og modeller. Det gør, at vi i dag bruger deres teknikker og husker hinanden på, hvad man skal gøre i interviewsituationer. Dette er uden tvivl med til at styrke vores kommunikative udtryk.

Kristine Liv Lund-Pedersen
Kommunikation- og Pressemedarbejder
Badminton Danmark
Previous
Next